Elbil.Illogical.dk

Information Seneste Artikler Emner Henvisninger

Håb og ønsker til fremtidens Sjæl

En af de mere oversete elbiler, på det danske marked, er Kia Soul EV. Der lidt har en blandet herkomst og i dag fås, både i en diesel, benzin og elektrisk udgave, hvoraf sidstnævnte er det nyeste skud på stammen.

Kia Soul beskrives oftest som en Crossover/ Mini-SUV/Sub Compact, der designmæssigt ligner noget, der kommer fra et Lego-sæt og er kun udstyret med basale elektroniske hjælpemidler og har hverken intelligent fartpilot eller automatiske vinduesviskere.

Men med satsningen på Niro EV, varsler Kia nye tider. Niro er nemlig blevet udstyret med alverdens elektroniske hjælpemidler, der matcher dem søsterfirmaet Hyundai tilbyder i fænomenet IONIQ EV og i Kona EV.

Nu er der imidlertid en ny årgang af Soul på vej, hvor den elektriske version, som sædvanligt er den sidste i søskendeflokken. Det er til gengæld allerede til at se lidt overordnet data på benzin-udgaven.

Udfra dette, ser det ud til at aerodynamikken og den generelle effektivitet er forbedret en smule og at der nu er implementeret nogenlunde de samme elektroniske hjælpesystemer som i Niro EV.

Til benzinudgaven listes følgende teknologier :

  • AEB (Autonomous Emergency Braking) : AEB bremser autonomt, for at hindre eller mindske virkningerne af en frontkollision.
  • FCWS (Forward Collision Warning System) : Dette system advarer når bilen hastigt nærmer sig et forankørende køretøj, enten fordi dem er langsomt kørende eller helt stoppet.
  • LDWS (Lane Departure Warning System) : Dette er et kamerabaseret system, der overvåger bilens position inden for dens bane og advarer dig hvis den afviger fra banen.
  • SCC (Smart Cruise Control) : Dette er en fartpilot der, på baggrund af radarteknologi, dynamisk tilpasser bilens hastighed, efter efter forankørende biler.
  • BSD (Blind Spot Detection) : Denne radarbaserede sikkerhedsforanstaltning advarer dig imod objekter i de blinde vinkler, via en lampe i sidespejlet og/eller lydsignaler.
  • RCTA (Rear Cross-Traffic Alert) : Bilen skanner for passerende køretøjer bagude og advarer, når du bakker ud.

Da det basalt set er den samme bil, må vi gå ud fra at disse også vil være at finde i den elektriske.

Batteristørrelsen er endnu ukendt. Men siden 2018 versionen havde 30kWh tilgængeligt og Kia indtil videre har øget dennes kapacitet i 2kWh-trin, er det ukvalificerede og usikre gæt 30-32kWh - hvilket, uden hensyntagen til eventuelle effektiviseringer, giver en rækkevidde på 178-207km.

For at gribe til sladder, så går der rygter om et batteri på 39kWh. Om det er total kapacitet eller tilgængelig kapacitet, er ikke til at sige - men Kia plejer at angive deres batteri i tilgængelig kapacitet.

En anden gang sladder, går på at Kia har tænkt sig at skifte hurtigladeteknologi til CCS i den kommende Soul EV. De har allerede udstyret deres nye Niro EV med CCS hurtigladning, så dette vil være den logiske konsekvens.

Dette er netop godt nyt for de europæiske brugere, da Inoity-alliancen har sat den asiatiske CHAdeMO standard skak på europæisk jord. Måske endda skakmat.

Yderligere ønsker:
Udover ovenstående, har jeg endnu to små ønsker, der ikke rigtigt burde være den helt store økonomiske byrde for Kias direktion.
  • Mørkt, gående imod sort interiør - ligesom det allerede findes til benzinudgaven. Det lyse interiør gør ondt i øjnene, især når lakken er mørk.
  • 12 volt strømudtag i bagagerum, ligesom man ser i Volkswagen e-Golf. En lille men fantastisk funktion, der er guld værd hvis man for eksempel er indehaver af en køleboks.
  • Detektion af trafikskilte.

Opsummering

Den kommende topmodel, med panoramatag og alt det ekstraudstyr man kan smide i - giver et køretøj der næsten tangerer den seneste e-Golf og på de fleste parametre trumfer Nissan LEAF2 - rækkevidden dog lidt under, men til en lavere pris.

Indtil det modsatte er bevist, står Kia Soul EV 2019 på min ønskeliste, lige under Volkswagen e-Golf og i tæt infight med Hyundai Ioniq Premium. Ventetiden kan dermed blive af vital betydning.

Henvisninger:

Emner : #Kia

14-Oktober-2018

Edit : 15-Oktober-2018